Om Kvindehuset

Kvindehuset er et socialistisk og feministisk non-profit, brugerstyret hus, der rummer politiske og kulturelle aktiviteter.

Huset har kønsseperatistisk virke og er således åbent for kvinder, lesbiske, transpersoner og nonbinære. 

Historien bag

Siden 1978 har Københavns Kommune givet Kvindebevægelsen mulighed for at bruge 5 etager i indre by som Kvindehus. Rødstrømpebevægelsen (1971) og Lesbisk Bevægelse (1974) flyttede ind med et lager af pjecer, løbesedler, badges, blade og plakater. Før 78 havde bevægelserne haft adresser forskellige steder i nedrivningstruede bygninger.

​

Med bevægelserne flyttede den feministiske arbejdsform og ideologi ind i huset. Græsrodsstrukturen betød, at arbejdet foregik i selvstyrende grupper. Den politiske bevidstgørelse foregår i basisgrupper. Her er der runder, hvor hver enkelt deltager skiftevis fortæller livshistorie, siden-sidst og slutter af med kritik/selvkritik. En tidstager sørger for, at ordet bliver jævnt fordelt. Parolen var: Vi gør det personlige politisk!

​

Den internationale bølge af radikal feminisme blev afspejlet i navnet: Rødstrømpebevægelsen. Og oversættelsen af The Redstocking Manifesto fra New York kom nærmest samme år, det blev skrevet og trykt i Sisterhood is Powerfull. Bevægelserne var separatistiske: Det vil sige, at invitationen til arrangementerne lød: Alle kvinder er velkomne!

​

Grupperne i huset

Den anden slags basisgruppe var funktionsgrupperne. Femø-gruppen er den mest kendte og mest stabile. Men den var kun én blandt mange. Der var en Kvindefestivalgruppe, 8. marts gruppen, Åbent Hus-gruppen, Joan Søstrene (imod vold mod kvinder), bladet Kvinder og feministisk selvforsvar under Kvindekurser.

​

Grupperne, ”basisgrupperne” og funktionsgrupperne, holdt koordineringsmøde med repræsentanter for hver gruppe. Det blev gjort en gang om måneden i koo-rummet på 4. sal og begyndte med trampedans i rundkreds. Her blev der gjort status for gruppernes arbejde. Nye projekter blev udarbejdet og nye grupper dannet.  Rsb og LB holdt deres fællesmøder hver for sig.

​

Funktionsgrupper som for eksempel Kvindehøjskolen, Feministisk Selvforsvar og Fødselsforberedelse fik en start i huset. De voksede sig senere til lønnede arbejdspladser med basis udenfor huset. På den måde kan man sige, at huset fungerede som en redekasse for vilde ideer og drømme. Huset var ikke en institution, men en bevægelse. Bevægelsen bestod af grupper af frivillige/aktivister.

​