Brunhilde
Brunhilde er en forening, der tilbyder gratis psykologisk rådgivning for kvinder, non-binære og transpersoner.
Rådgivningen har siden 1972 været en del af Kvindehuset i Gothersgade, og fungerer som en selvstændig, ikke-politisk gruppe i huset. Vi er kvindelige psykologistuderende på sidste del af studiet, der arbejder parvis og under supervision af autoriseret psykolog.
Brunhilde er en anonym rådgivning, og vi arbejder under tavshedspligt. Alle rådgivere arbejder ulønnet og i overensstemmelse med Dansk Psykolog Forenings etikregler. Rådgivningen er åben for alle kvinder over 18 år. Der gives dog fortrinsret til kvinder, som ikke har økonomisk mulighed for at opsøge privatpraktiserende psykolog.
Vi tilbyder individuelle samtaleforløb af 10 gange. Hver samtale varer 50 minutter og foregår onsdag formiddag eller aften.
Kontakt: brunhilde@kvinderaadgivning.dk