top of page

Bibliotek og arkiv

Biblioteket indeholder en samling af 3-4000 feministiske og lesbiske blade og bøger og plakater. 
Biblioteket har eksisteret siden Kvindehusets begyndelse. Bogcafeen, der dengang solgte bøger, plakater, postkort og tidsskrifter stod for udlånet.

 

I arkivet findes der en stor samling af kvindeplakater fra blandt andet: Femø-lejren, kvindefestivaler, Feministisk Selvforsvar og Kvindehøjskole. De udstilles nu på hjemmesiden www.kvindeplakater.org og under Kvindehusetshistorie.
 

Tidsskrifter, der er produceret i huset er: Kvinderudgivet af Rødstrømpebevægelsen 1975-1985. Hvidløgspressen- et blad for lesbiske 1982-1994. (afløseren for KvinderKvinder). Forlaget Hønsetryk har også deres oprindelse i huset.
 

Biblioteket og arkivet opsøges ofte af skole- og gymnasiepiger, der søger oplysninger om kvindebevægelsen og her finder nogle, der selv har oplevet historien fra aktivistens side. Vi går gerne ud og holder oplæg og diskussioner om feminisme.

Kontakt

Biblioteksgruppen kan kontaktes skriftligt på adressen:


Kvindehusets Bibliotek og Arkiv, Kvindehuset, Gothersgade 37, 1123 Kbh. K. Via email på: Jorgensen.lisbethb@gmail.com - eller gennem kvindehusets galleri.

En gul plakat fra kvindebevægelsen der argumenterer for fri abort

Biblioteksgruppen

Den nuværende gruppe har arbejdet siden 2000. Siden starten har den arbejdet for at fastholde husets historie og brede den ud. Vi har lavet en digitalisering med plakatsamlingen. http://www.kvindeplakater.dk. Dette online site har været benyttet til opgaver i skolen og bogudgivelser. Det har også givet anledning til samarbejde med Maribo Museum 2010 ved udstillingen: Femø gang 40, Den gamle By i Århus 2018 i anledning af 70 års fejring af Forbundet af 1948 (LBGT+ Danmark) og Det Danske Kulturinstitut i Beijing 2019, hvor der blev lavet en dobbeltudstiling af den danske og den kinesiske kvindebevægelse i "Rødstrømper og Jernkvinder". 
 

Biblioteket har udgivet 3 CD.'er med Kvindebevægelsens sange: Søstersolidaritet, 2005, Bliv Lesbisk før din nabo, 2009 og Kulørte Perler 2011 med 12 sange af Eva Langkow sunget og spillet af hende selv. Restlager haves. 
 

I 2020 arbejder vi sammen med Kvindemuseet og Universitetsbiblioteket og bidrager med arkivalier fra huset til udstilinger i anledning af 70 års dagen for Rødstrømpernes første aktion 8. april 1970. 

bottom of page