Politik

Politik
Kvindehusets grupper fortolker husets overordnede principper om socialisme, feminisme og separatismemeget forskelligt. Det betyder bl.a. at huset kun sjældent udtaler sig som en samlet enhed. Grupperne har også forskellige kriterier for, hvem de samarbejder med og hvem de inkluderer til deres arrangementer i huset.

En af de vigtigste forskelle mellem grupperne handler om hvad de forstår ved begreber som "køn" og hvilke retninger og traditioner inden for feminismen de trækker på.

(Køns-)separatisme
En del af grupperne i huset afviser at definere køn ud fra essentialistiske (traditionelt biologiske) kriterier. I stedet lægger de vægt på, hvilket køn (om noget) folk selv identificerer sig med. Dermed inkluderes i princippet alle, der forstår sig selv som - eller af omgivelserne er blevet forstået som - kvinder, i separatismen. Det drejer sig f.eks. om forhenværende og tilblevne kvinder (ftm, mtf).

I erkendelse af, at en del mennesker snarere definerer sig som lesbiske, transkønnede, genderqueers mv. går skillelinjen for disse grupper typisk ved, hvorvidt man er ikke-mand, dvs. om man er tildelt et ulige personnummer ved fødslen, opvokset som en sådan og fortsat opfatter sig selv som en mand.
De lesbiske aktivister fra disse grupper omtaler ofte ikke sig selv som kvinder. Det skyldes, at de ser kvindekønsrollen som noget, der er tæt sammenvævet med heteroseksualiteten. Når omgivelserne møder kvinder med forventninger om, at de er heteroseksuelle, falder lesbiske altså udenfor kategorien "kvinde".

Andre feminister forstår køn som noget der er biologisk bestemt og afviser derfor at inkludere transkønnede i separatismen, medmindre der er tale om en "fejl" i biologien, som efterfølgende er blevet "rettet" ved hjælp af en kønsskifteoperation. Ifølge denne analyse er der ikke noget afgørende modsætningsforhold mellem lesbiske og heteroseksuelle, da de alle er født med den samme biologiske krop.

En vigtig feministisk antagelse som præger stort set alle grupperne i huset er, at køn må forstås som en social position. Ifølge denne antagelse er folk, der ved fødslen fik tildelt et lige cpr.nr socialiseret til en kvindelig kønsrolle som giver dem visse erfaringer. Disse kønnede erfaringer får de som følge af at leve i et samfund, der fortsat bygger på patriarkalske strukturer, dvs. at det forfordeler mænd og undertrykker kvinder, på centrale områder.

Konsekvensen af denne analyse er for nogle af husets grupper, at det kun er folk, der er opvokset med en kvindelig kønsrolle som inkluderes i separatismen. Det vil sige, at de transkønnede, der er vokset op med en kvindelig kønsrolle men som forstår sig selv som mænd (FtM), kan deltage i separatistiske arrangementer.

Andre grupper tager ikke denne konsekvens, da de lægger mindre vægt på fælles erfaringer med at være opvokset med en kvindelig kønsrolle. Disse grupper fokuserer snarere på erfaringer med at være underpriviligeret i forhold til de patriarkalske strukturer i samfundet. Patriarkatet forstås her som noget, der former og tvinger folk til at forme sig selv, så de passer til de roller der forventes af dem på baggrund af deres biologiske køn. Kvinder, lesbiske og transkønnede er på hver deres måde underpriviligerede i det patriarkalske system. De undertrykkes fordi de biologisk set er kvinder eller fordi de ikke passer til den kønsrolle som forventes af dem.

Transer, genderqueers, interkønnede, ex-kvinder og andre, med "utraditionelle" kønsidentiteter er altid velkomne til fælles arrangementer i huset. I dagligdagen inkluderer næsten alle gruppers aktiviteter bi -og heteroseksuelle kvinder, transpersoner, lesbiske, translesbiske, mtf og ftm'ere m.fl., der føler tilknytning til et lesbisk og feministisk miljø.