Historie



Kvindehuset i Gothersgade 37, 1123 København K. startede i 1978. Kvindehuset udspringer af Den nye Kvindebevægelse og de besatte Kvindehuse i gaden Åbenrå, Prinsessegade og Dronningegade. Og da Kvindehuset fik sin hidltil længst varende adresse var Rødstrømpebevægelsen (RB) og Lesbisk Bevægelse (LB) de to eneste grupper i huset.

Biblioteket i Kvindehuset formidler husets historie. Til biblioteket hører et arkiv med tidsskrifter, bøger og plakater som vidner om Kvindehusets historie og dets tilknytning til politiske bevægelser og international feminisme. Alle plakaterne har biblioteket udstillet på siden http://Kvindeplakater.org

Plakaterne giver med årstal, paroler og billeder deres beretning om kvinders sammenhold og søstersolidaritet.